SENESTE NYT

Lækre og personlige fotokalendere


Nu kan du besøge vores nye hjemmeside www.vorestrykkeri.dk og bestille dine helt egne og personlige fotokalendere – samt familiekalendere med dine fotos. Vi solgte dem med succes i 2011, og selvfølgelig får du også mulighed for at købe din 2012 kalender hos Degn Grafisk.
De seneste måneder har vi brugt på at finjustere vores bestillingssystem. Det er resulteret i en langt bedre bestillingsoplevelse for dig som kunde, der ønsker at købe en fotokalender hos Degn Grafisk.
På hjemmesiden kan du vælge mellem familiekalendere med to fotos og fem navne, eller personlige fotokalendere med et stort foto på hver side. Alle kalendere leveres på lækkert 170 g papir – men hvis du vil have lidt ekstra luksus, kan du mod et lille tillæg på kun 15 kr. få din kalender printet på 200 g LuxoMagic papir.

Nemt og uden skjulte dagsordner
Vi har skåret ind til benet og fjernet alt det overflødige. Er du kommet til vores hjemmeside for at købe en kalender, mener vi ikke, at du skal bombarderes med 117 andre informationer og blinkende tilbud. Præcis, som vi heller ikke mener, du skal det bagefter. Hos vorestrykkeri.dk kan du handle uden at registrere dig, det kræver ingen kode - og du bliver ikke efterfølgende bombarderet med reklamemails.
Under priser kan du let finde både kalenderens pris samt prisen på fragten. På den måde har du, allerede inden du starter din bestilling, mulighed for at se/regne din slutpris. Vi bryder os ikke selv om at handle i blinde og blive udsat for skjulte gebyrer – så derfor er det heller ikke noget, vi vil byde dig som kunde i vores trykkeri.

Spar penge på fragten
Som noget nyt, har vi nu mulighed for at tilbyde alle kunder, der handler kalendere på vores hjemmeside, at få kalenderen eller kalenderne tilsendt til en erhvervsadresse. Det gør det muligt at nøjes med at betale 49 kr. i fragt. Og handler du for mere end 599 kr., sender vi det fragtfrit – også til din private bopæl.

Kig forbi
www.vorestrykkeri.dk. Har du billederne klar, tager det kun ganske kort tid at lave årets julegave.
Skrevet: 11-11-2011